Hvordan virker det?
Det er et universitet, hvor man indsamler point, når man går til alle de gode ting, der i forvejen sker i UdkantsDanmark. Når man har 60 point, har man en diplomuddannelse og når man har 90 point er man Master.
Man sammensætter helt selv sin "uddannelse". Den er ikke alment anerkendt endnu, men tæller fx i kvote 2-systemet. Efter hvert forløb tager man et billede af sig selv og sin underviser. Disse billeder medbringer man til den årlige eksamen og dimissionsfest, hvor man skal kunne redegøre for, hvad man har lært ved hver enkelt aktivitet. 
Det kan også være net-forelæsninger fra andre universiteter og meget gerne studie-rejser mm. 

Universitetets lederuddannelse køres af idrætsforeningerne. På den måde får deres ledere nye flotte diplomer for deres indsats, og samtidig får deres mange dygtige ledere måske plantet lysten til at indtjene de sidste 50 point for at opnå en hel "uddannelse". Vi kører lige nu et pilotprojekt, hvor en stor lokal idrætsforening (VHG) bruger Udkants-Universitetets diplomer som en del af deres lederuddannelse og som en del af motivationen af deres frivillige ledere.
Universitetet kører helt frivilligt og skal slet ikke have nogen penge eller kasserer. Det kan derfor koncentrere sig om sine aktiviteter og kan ikke søge eller modtage økonomisk støtte.
UdkantsUniversitetet findes foreløbig i Odsherred, men snarest muligt også i Holbæk og resten af Danmark.

 
UdkantsUniversitetet - 4534 Hørve - E-mail: info@udkantsuniversitetet.dk