Næste eksamen
Næste eksamen afholdes tirsdag den 5. Januar 2016.


Eksamensklar?
Juhu. Eksamen er den flittige studerendes fest.

1) Tilmeld dig til eksamen ved at sende en mail til info@UdkantsUniversitetet.dk

2) Medbring dokumentation for mindst 60 point.
Vi anbefaler at man har 5 % ekstra point klar fordi:
*Klappen kan gå ned: Man kan have været i læringssituationer, hvor man ikke kan forklare, hvad man har lært.
*Censor kan vurdere, at der er læringssituationer, der minder for meget om hinanden.
*Der kan være ting, som man slet ikke kan forklare, hvorfor man har valgt at tage med.

Vi kan dog love at vore censorer er dygtige og rare mennesker, som ønsker at gøre eksamen og dimissionen til en god oplevelse.

3) Udfyld og print et eksamensbevis og medbring det til eksamen.
Hvis din censor underskriver det er det gyldigt. Ellers: Fat mod: Der er eksamen igen næste år!

Bemærk, at ingen af vore uddannelser endnu er akkrediteret i det danske undervisningssystem. Det kan tage adskillige år, men vi arbejder på sagen. Under alle omstændigheder kan uddannelserne bruges til jobsøgning og kvote 2-ansøgninger. Bemærk, at der er enorme muligheder for at designe en uddannelse, der passer netop til dig og dine drømme.

Fra år 2018 forventer vi også at udbyde Master-uddannelser, som kræver 90 point, herunder en afsluttende Master-opgave, som skal være en event eller et fysisk produkt. Opgaver behøver ikke at være skriftlige.

 
UdkantsUniversitetet - 4534 Hørve - E-mail: info@udkantsuniversitetet.dk